1 ledig plads

I Børneboblen får du:

🫧 kvalitet med mange års pædagogisk erfaring

🫧 familiære rammer

🫧 nærvær og tryghed i en lille flok

🫧 økologisk mad, frugt og grønt

🫧 fokus på udeliv og bevægelse året rundt

🫧 indedage med leg, kreative sysler og hygge

🫧 cykelture til skov, strand og bibliotek m.m.

🫧 fokus på sproglig opmærksomhed

🫧 besøg af eller ture til andre børnegrupper 

🫧 dyre- og røgfrit hjem

🫧 kommunalt tilsyn to gange årligt

Jeg sætter en stor ære i at kunne tilbyde tryghed, trivsel og individuel udvikling i hjemlige rammer til dit barn.

Det jeg fokuserer på er...

Oplevelser ude og i naturen

Når børn leger ude, bruger de hele kroppen og alle deres sanser. Det er en god måde at lære på og der er masser, der skal opleves og undersøges - det gør vi sammen, både i det nære og på (cykel)tur længere væk.

Hvis vejret er alt for surt, bliver vi inde og giver vi den gas med dans og musik 🎶

Sproglig udvikling

Børns sproglige udvikling skærpes når sproget bruges. Det fokus har jeg, ud over den daglige samtale, også i legen, via højtlæsning samt sang & rytmik. 

Den lille nære gruppe

Hvis du tænker at en vuggestue virker for stor og en lille gruppe på fire børn og én voksen er at foretrække, vil Børneboblen være et godt sted for dit barn. Her er der tryghed og genkendelighed i både den lille nære gruppe af individer og i hverdagens indhold og rytme.

FAQ

Hvis der er noget, som du ikke finder svar på herunder, så tøv ikke med at ringe eller skrive. Mobilnummer og mailadresse finder du nederst på siden.

Hvem er jeg

Jeg er først og fremmest hustru og mor samt et stort familiemenneske, der sætter pris på det nære. Således er det der giver mig glæde og overskud i hverdagen, samvær med gode mennesker, at strikke, være kreativ, gå i haven, hoppe i havet og være ude i frisk luft.

Min professionelle baggrund er en læreruddannelse, hvor jeg startede med at arbejde på efterskole, hvorefter turen gik til specialskole og arbejdet med elever med særlige behov. Herefter har jeg de sidste år arbejdet på friskole, hvor jeg, udover undervisning, som leder af SFO-en i stigende grad har arbejdet med børns trivsel og individuelle udvikling.

Gennem hele mit arbejdsliv har dette fokus på børns trivsel og individuel udvikling været bærende. Således har mine sideløbende efteruddannelser været indenfor miljøterapi, mentalisering og som inklusionsvejleder... altid med barnet i centrum.

Det får I for pengene

- Ikke bare en dagpleje, men høj kvalitet af daglig pasning, pleje, omsorg og udvikling af dit barn.


Hvad skal I medbringe

Forsvarlig barnevogn med godkendt sele, skiftetøj og bleer, tøj/fodtøj til årstiden, en drikkedunk, solcreme og cykelhjelm. Evt. babyalarm.

Alt det praktiske

Åbningstider:

Mandag til torsdag: 7-16

Fredag: 7 - 15

(Kan tilpasses efter børnegruppe)

Ferier: 

Jeg følger Svendborgskolernes feriekalender, dog kun tre uger i sommerferien (i indeværende år uge 27, 28 og 29)

https://www.svendborg.dk/borger/barn/mit-barn-og-skolen/skoler-og-praktisk-information/skoleferie-ferieplan<br>

Sygemelding:

Hvis dit barn bliver sygt, ring/sms med årsag om morgenen. 

Kontrakter - sådan gør vi:

Vi udfylder i fællesskab nedenstående aftale, som sendes til kommunen med ansøgning om tilskud.

https://www.svendborg.dk/borger/barn/mit-barn-skal-i-dagtilbud/private-pasningsordninger

Betaling - sådan gør vi:

I betaler 3100 kr. + tilskuddet fra kommunen = det fulde beløb, som sættes på min konto sidste bankdag i hver måned.


Prisniveauet justeres én gang årligt.


Kommunalt tilsyn - jeres garanti:

https://www.svendborg.dk/borger/barn/mit-barn-skal-i-dagtilbud/private-pasningsordninger/tilsyn-med-private-pasningsordninger


🫧 Børneboblen i Øster Skerninge 🫧

 v. Karin Plagborg

Åkildevej 21, 5762, Vester Skerninge

+45 23301147
karinplagborg@hotmail.com

🫧 Ring for en uforpligtende samtale 🫧